00
KVARTERET
Østerbrogade

Strækningen fra Trianglen og udad var oprindelig ikke med, men hørte til Strandvejen indtil 1858, og i 1949 kom vejen til at hedde Østerbrogade helt til Svanemøllen Station.
Navnets oprindelse kommer formentlig fra de brolagte veje, der førte til de tidligere købstadsporte i den mur der omkrandsede København. I middelalderen var byporten Østerport placeret for enden af Østergade i den indre by. Under Christian 4.´s store nordlige udvidelse af byen kom den nye Østerport i 1647 til at ligge for enden af Rigensgade. I 1708 blev der bygget en ny Østerport cirka der hvor den nuværende Østerport station ligger.   
Efter FN's generalsekretær Dag Hammarskjölds død i 1961 blev det inderste stykke, fra Østerport til Lille Triangel, omdøbt til Dag Hammarskjölds Allé, men nummereringen bibeholdtes.
Svanemøllen

Svanemøllen er opkaldt efter en vinddreven mølle, der lå ved Strandvejen. Den blev opført i 1758 og blev endeligt fjernet efter sabotører sprang den i luften i 1944. Dens placering var ved krydset mellem Strandvejen og Strandvænget.
Den blev opført som stubmølle i 1758, og dens primære opgave var at male mel. Den blev dengang kaldt 'Bagerens Mølle'. Den har senere fået navnet 'Svanemøllen' efter en svanedam, der lå tæt ved. I 1773 brændte stubmøllen ned og blev erstattet af en hollandsk mølle med drejelig møllehat. 
I 1856 blev den købt af oberst J. P. Eckmann, som i 1858 tilføjede en dampmaskine til møllen. Den virkede som mølle frem til 1892, hvor overdelen brændte. Den nederste del, som overlevede branden blev omdannet til beværtning under navnet 'Fokina'. Den blev flittigt besøgt af gæster fra den nærliggende Ingeniørkasserne. Under besættelsen under 2. verdenskrig, blev den brugt af tyskere. Derfor sprængte sabotører den i luften i 1944.
S-tog stationen blev åbnet den 15. maj 1934 og lå oprindeligt på den anden side af broen over banelegemet, dvs. mod nord i retning mod Svanemølle Kaserne. I forbindelse med Farumbanens indførelse i 1970erne, blev den i 1977 "flyttet" over på den anden side af broen. Den nuværende station blev renoveret i 2005.
Svanemøllehallen var engang en sporvogns- og busremise. Den blev taget i brug i august 1912 og udvidet i 1931. Den blev nedlagt i april 1939 og blev til sportshallen, hvor der dyrkes squash, tennis, fodbold, håndbold, badminton, kampsport, dans, osv.
I flere år havde Berlingske Tidende (Berlingske politiske og Avertissements Tidende) opslagstavle ved Svanemøllens remise, hvor man dagligt kunne læse dagens avis.
Og alt det andet her på Østerbro ...

Sions Kirke blev opført på det der engang hed Slagtervænget, lige overfor Christiansminde landstedet. Grundstenen til kirken blev nedlagt 9. juli 1895 og kirken blev indviet den 27 september 1896. I 1905 fik kirken for første gang lov til at pryde forsiden af et postkort. Oprindeligt var der ikke det kirketårn vi kender i dag – det kom først i 1921.

Ved siden af kirken lå dengang Ny Lægeforeningens Boliger - i alt elleve blokke af to-etagers huse, der blev opført samtidig med Østre Gasværk i slutningen af 1870erne som boliger til arbejderne på gasværket, samt de andre virksomheder, der skød op i kvarteret. I 1959 blev de såkaldte "Nye Boliger ved Østre Gasværk" revet ned og erstattet af de nuværende boligeblokke. Flere af beboerne fra de gamle huse var i årene forinden flyttet til Brumleby.

Telefonkiosken på Poul Henningsens Plads (hjørnet af Østerbrogade og Jagtvej) er fra 1896 og er en af 11 kiosker der blev opstillet i København. Der er i dag kun seks tilbage. I den ene af kioskens seks sider fandtes døren til telefon og skrivepult. De øvrige vægge er af glas og beregnet til annoncering. Det grønne kobbertag afsluttes af en tagrytter, hvori der er anbragt et ur med skive i tre retninger. Der er et mylder af detaljer, bl.a. indeholder træfrisen under taget de 12 stjernetegn.
Østre Gasværk er opført 1878 ved siden af det der hed Slagtervænget. Eftersom Vestre Gasværk - byens første gasværk - ikke længere kunne følge med efterspørgslen, byggede man gasværket på Østerbro. Gasbeholderen, som i dag huser Østre Gasværk Teater, blev tegnet af Martin Nyrop, også kendt for Københavns Rådhus.
Gasbeholderen er den eneste af gasværkets bygninger, der er bevaret i dag. Østre Gasværk blev lukket ned i 1969, og i slutningen af 1980'erne blev det besluttet at grunden skulle renses så der kunne bygges på området. Men det viste sig at grunden var så svært forurenet at man i stedet valgte at overdække området, så udsivende gasser kunne opfanges.
Lige bag ved Østre Gasværk var der en havn og i den lå der et svineslagteri.

I mange år kunne man se heste græsse på det der siden hen blev til Fælledparken. Parken blev anlagt i årene 1906-1914 på den fælledgrund som tidligere udgjorde Nørrefælled og Østerfælled. Fælledparken er også hjemsted for Danmarks nationalstadion, Parken, hvor det danske fodboldlandshold og fodboldklubben F.C. København har hjemmebane. Fælledparkens sydlige del lagde indtil 2007 også græs til Flyvevåbnets redningshelikopter. Efter at have modtaget en større donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har man nu opført en helikopterlandingsplads på Rigshospitalets tag.

Komponistkvarteret nær Svanemøllen hedder egentligt Strandvejskvarteret. Da husene blev bygget i perioden 1893 til 1903 gik Strandvejen helt ind til Trianglen, og Østerbogade hed Strandvejen. De 393 byggeforeningshuse er tegnet af Frederik Bøttger for Arbejdernes Byggeforening, og bygget op omkring en central plads med mindesten for bebyggelsens fædre. Oprindeligt var hvert hus lavet til tre familier. I dag er der mange enfamilieshuse.

I Kildevældsparken ligger Kildevældssøen, og på den anden side af gaden ligger Kildevældskirken. Navnet stammer tilbage fra landstedet Kildevæld, der blev til Kildevældskroen et lavtliggende hus, der oprindelig lå på hjørnet af Kildevældsgade og Østerbrogade. Det kan spores tilbage til 1743.

I Middelalderen dækkede landsbyen Serridslevs marker det meste af det som vi i dag kalder Vognmandsmarken og Bryggervangen. Jordene blev i 1530erne skænket til København, der brugte området, så byens mange bryggere kunne lade deres heste græsse og hvile sig, når de havde gået på de toppede brosten inde i byen. Som en naturlig følge blev stederne opkaldt Vognmandsmarken og Bryggervangen.
I begyndelsen af forrige århundrede blev jordene udstykket og benyttet til landbrug og gartneri. De første beboelser blev opført i Kildevældsgade, men først omkring 1900-tallet fandt man det nødvendigt at lave en bebyggelsesplan for området. I 1893 var en del af området blevet overført til militæret, der i 1897 afsluttede opførelsen af Ingeniørkasernen (Svanemøllen Kaserne)

Byggeriet til Øresundshospitalet stod på i årene 1875-1876. Det åbnede i 1878 som karantæne- og epidemihospital til behandling af kopper og kolear, der indførtes af søvejen. Senere blev det til et tuberkulosehospital og fungerede også som hjælpehospital for Blegdamshospitalet og Kommunehospitalet. Hospitalet havde kun 32 senge. Før boligblokkene på Østerbrogade (dengang Strandvejen) blev bygget, lå der kolonihaver i området foran Øresundshospitalet. Det blev nedlagt som hospital i 1980.

Østerfælled Torv var tidligere en kaserne for garderhusarne. 1. november 1940 blev Gardehusarkaserne på Østerbro omdøbt til Østerbrogades Kaserne. Garderhusarerne forlod kaserne i 1992 og BUPL overtog bygningerne. Det var også på Østerfælled - et græsningsareal - at Struensee, den 28. april 1772, blev halshugget.

I det første nummer af Østerbro Avis, der udkom den 1. november 1929, kunne man bl.a. læse at "Jacob Erlandsens Gade, Urbansgade og Borgmester Jensens Alle er Navnet på de nye Gader ved Vibenhus, hvor et nyt Kvarter i disse dage nærmer sig Fuldendelse." Området var førhen dækket af marker og senere kolonihaver.
HISTORISK RIDS OVER ØSTERBROS ETAGEHUSBYGGERI (64.1 Kb)
KORT OVER ØSTERBRO 1855 (0.2 Mb)
KORT OVER ØSTERBRO 1915 (0.3 Mb)
Udsnit af Stadskonduktørens matrikelkort fra 1954 (0.1 Mb)
Boligforeningen AAB - Afdeling 23 | Hjortøgade 5. st.th. | 2100 København Ø | Tlf.: 39203534 | afd23@aab.dk