00
Lukket mandag morgen 15-05-2012
Mandag d. 21. er ejendomskontoret lukket om morgenen 7.30-8.00. Bestyrelsen træffes som sædvanlig om aftenen kl. 18-19.
Nye ansigter i bestyrelsen 08-05-2012
Ved Afdelingsmødet den 7. maj blev Gisela Bay og Kirsten Ringstoft valgt ind. Tim Heiring og Frank Hansen forlod bestyrelsen, der nu er sammensat af fem kvinder. Formand Gunvor Abrahamsen og Maja Christiansen blev genvalgt, og Jette Lang Nielsen blev kasserer.
AABs medlemmer 30-04-2012
AABs hovedkontor har regnet lidt på hvem medlemmerne er. På basis af mere end 59.000 medlemmer kom de frem til, at medlemmernes gennemsnitsalder er 42,2 år og flest medlemmer er 22 år gamle.
Afdelingsmøde den 7. maj 27-04-2012

For en god ordens skyld: AFDELINGSMØDE mandag den 7. maj på Strandvejsskolen klokken 19.

Indkaldelse, dagsorden og forslag er blevet delt ud. Blandt andet skal der vedtages et vedligeholdelsesreglement.

Hver afdeling i Boligforeningen AAB skal lave et vedligeholdelsesreglement, der er en beskrivelse af, hvem der skal vedligeholde hvilke dele af boligen, samt en beskrivelse af hvilken standard boligerne skal have – ved overtagelse, i bo-perioden og ved fraflytning. Med andre ord, det er beboerne, der fastlægger standarden i et  vedligeholdelsesreglement ved afdelingsmødet.

Ifølge Boligforeningen AAB skal reglementet indeholde
  • hvilken vedligeholdelsesordning afdelingsmødet har besluttet gælder i afdelingen, og om der gælder samme ordning for alle boliger.
  • reglerne for, hvordan beboerne skal vedligeholde boligen
  • reglerne for istandsættelse ved fraflytning.
God påske 02-04-2012
Ejendomskontoret har lukket i Påskedagene og der er ikke mandagsåbent den 9. april 2012. Vi ønsker alle en glædelig påske.
Smartphones og tablets 06-03-2012
Vidste du, at du også kan se Afdeling 23s hjemmeside på en tablet og en smartphone??
Vedligeholdelsesreglement 23-01-2012
Ved afdelingsmødet i begyndelsen af maj vil bestyrelsen fremlægge et forslag til  et vedligeholdelsesreglement, der skal drøftes og godkendes af forsamlingen. 
Hver afdeling i Boligforeningen AAB skal lave et vedligeholdelsesreglement, der er en beskrivelse af, hvem der skal vedligeholde hvilke dele af boligen, samt en beskrivelse af hvilken standard boligerne skal have – ved overtagelse, i bo-perioden og ved fraflytning. Med andre ord, det er beboerne, der fastlægger standarden i et  vedligeholdelsesreglement ved afdelingsmødet.

Ifølge Boligforeningen AAB skal reglementet indeholde
  • hvilken vedligeholdelsesordning afdelingsmødet har besluttet gælder i afdelingen, og om der gælder samme ordning for alle boliger.
  • reglerne for, hvordan beboerne skal vedligeholde boligen
  • reglerne for istandsættelse ved fraflytning.
 
Graffiti igen på vores døre 03-01-2012
Mellem jul og nytår er der blevet malet tags på Afdeling 23s døre i primært Stakkesund. Hærværket er blevet meldt til politiet. Denne gang er der "tagget"- skrevet - "ESA" og "ANARK."
Har du set noget eller har du informationer i sagen, kontakt venligst bestyrelsen.

Natten mellem lørdag d. 22. januar og søndag d. 23. januar 2011 blev der skrevet graffiti på stort set alle vores opgangsdøre ud mod Stakkesund, Hjortøgade, Langesund, Tåsingegade og Reersøgade. Der er også graffiti på vores husfacader og vinduer, og vores næsten nymalede affaldshus i Langesund. Anvendte graffititags er: "TOES", "TOES CREW", "ANSE." Sagen blev dengang også anmeldt til Østerbro Lokalpoliti.
Ingen p-kort til 2012 ? Ingen parkering! 28-12-2011
Dit parkeringsbevis til 2011 er ikke gyldigt i 2012. Hvis du ikke har hentet en ny parkeringstilladelse til at holde i Langesund eller Stakkesund i 2012, skal du ikke parkere i de to gader. Du risikerer en parkeringsbøde. Du kan hente en tilladelse mandag den 2. januar på Afdelingskontoret. Husk, at tage din bils registeringsattest med for at kunne få et parkeringsbevis. Læs mer om parkering HER og se Afdelingskontorets åbningstider HER.
Julelukket 12-12-2011
Afdelingskontoret holder lukket mellem jul og nytår. Mandagsåbner igen den 2. januar 2012.
Jul og indbrud 06-12-2011
Imens mange danskere nyder andesteg og juletræ hos familien, tager indbrudstyven på arbejde.  Læs mere om hvad du kan gøre for at sikre dig på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside.
Parkeringskort 2012 kan hentes 28-11-2011
Så kan du hente parkeringstilladelsen for 2012 på Afdelingskontoret. Du skal have din bils registeringsattest med for at kunne få et parkeringsbevis.  Læs mer om parkering HER og se Afdelingskontorets åbningstider HER.
Fyrværkeri 20-11-2011
Der er der blevet strammet op på reglerne for fyrværkeri inden for de senere år.
Man må kun købe fyrværkeri mellem 1. og 31. december, og fyre det af indtil 5. januar. Du skal være mindst 18 år for at købe fyrværkeri og mindst 15 år for at købe ”småfyrværkeri” (bordbomber, stjernekastere, isfontæner m.m.). Du må ikke gemme fyrværkeri og bruge det ved en festlig lejlighed senere på året.
  •     Vis hensyn! - mennesker og dyr kan blive skræmt af fyrværkeri
  •     Brug altid sikkerhedsbriller
  •     Læs fyrværkeriets brugsanvisning
  •     Brug aldrig fyrværkeri indendørs, bortset fra ”småfyrværkeri”.
  •     Anbring det altid i solide ”affyringsramper” (stativ, rør, spand med sand eller lignende - undgå at bruge flasker, de vælter let)
  •     Hold aldrig fyrværkeri i hånden
  •     Affyr altid raketter lodret - aldrig vandret
  •     Antænd lunten med strakt arm og gå hurtigt væk
  •     Pas på åbne vinduer
  •     Kast aldrig med fyrværkeri
  •     Osv.
Kanalomlægning 17-11-2011
I næste uge starter kanalomlægningen der byder på flere kanaler i HD, lidt færre analoge kanaler, mere dansk radio og så man fortsat kan TV 2. Der er noget vigtigt med hensyn til netværksnummer -- nu bliver det også afhængigt af hvilken type tv modtager man har.

Kanalomlægning i postnummerområde 2100 sker TIRSDAG den 22. november, og omlægningen foregår inden for normal arbejdstid.

Nedenstående er fra YouSee nyhedsbrev fra november 2011:

Ny digital kanalrækkefølge
Flere kanaler bytter plads så det nu er dem, der er mest set, der ligger først. Så hvis I mangler kanaler, eller ikke kan finde yndlingskanalen, så tjek om det er fordi, den har fået en ny plads.
Se kanalerne og deres pladser HER

Kun én version af hver kanal
Tidligere har jeres beboere og medlemmer modtaget den samme kanal både i en HD-version og almindelige digital version, hvis de har en boks eller en fladskærm med DVB-C-modtager.
Fremover får de kanalen i én version - helt præcist den bedste version, de kan modtage. På den måde undgår de, at have en masse overflødige versioner af kanaler i deres kanalliste. Så har man en boks eller et tv, som kan vise HDTV, får man HD-versionen af kanalen, og ellers er det den almindelige digitale version, man kan se.

Nye netværksnumre 100, 110, 120 og 130
De nye netværksnumre hjælper boks og tv med at indlæse kanalerne i den rigtige rækkefølge. Jeres beboere og medlemmer skal vælge netværksnummer afhængigt af hvilken type modtagerudstyr de har, altså om de har HD MPEG4 udstyr eller ej.
Om jeres beboere og medlemmer skal gøre noget for at se tv, efter kanalerne har byttet plads, afhænger af, hvordan de ser tv. Dog vil alle eksisterede netværksnumre fortsætte i en periode, således at de fleste eksisterende kunder ikke skal indstille deres tv eller boks til et nyt netværksnummer.

De fire netværksnumre
Netværksnummer 100 bruges, når man har en fladskærm med DVB-C og MPEG4-modtager
Netværksnummer 110 bruges, når man har en fladskærm med DVB-C og MPEG2-modtager
Netværksnummer 120 til YouSee Plus. Boksen flytter automatisk til det nye netværksnummer
Netværksnummer 130 til kunder med en Sagem 60 digitalboks.

Har man et billedrørstv eller fladskærm uden DVB-C-modtager behøver man ikke at indlæse kanalerne igen. Dog er der sne på de kanaler, hvor man før så ZDF, Ekstrakanalen, NDR eller SVT1, som ikke længere sendes analogt. Vil man gerne undgå at zappe forbi kanaler med sne, skal man indlæse kanalerne igen


Mere information HER
Kolonial 07-11-2011
Østerbro Bazar med frugt, grønt, kolonal varer og meget mere åbner i lokalerne på hjørnet af Østerbrogade og Christiansmindevej, hvor posthuset lå i mange, mange år.
Linje 14 forsvinder fra Østerbrogade 07-11-2011
Borgerrepræsentation har vedtaget budgettet for 2012 og det betyder, at linje 14 og 15 bliver lagt sammen. Ændringen betyder også, at 1A får tre afgange mere i timen. "Fjorteneren" opstod i 1907 og kørte ruten Rådhuspladsen-Svanemøllen via Strandvejen (nu Østerbrogade).
Yousee: Nye pakker og priser, ændringer i TV pakkerne 17-10-2011
I uge 47 justerer YouSee deres tv-pakker og priserne reguleres pr. 1. januar 2012.
Desuden kommer der ændring i tv-pakkerne.
YouSee byder på flere kanaler i HD og til gengæld bliver der lidt færre analoge kanaler. Pakkerne byder også på nye tv-kanaler, mere dansk radio og så tilbyder YouSee fortsat TV 2 i alle deres tv-pakker. I Afdeling 23 har vi Fuldpakken.

Omlægningen af YouSees tv-pakker starter 21. november og vil vare et par dage frem. På de program-pladser, hvor kanalen ikke går i luften ved omlægningen (TV 2 HD og TV 2 Regionerne), vises et informationsskilt på sendefladen på kanalens programplads. TV 2-kanalerne går først i luften 11. januar 2012, og når de lanceres vil de automatisk kunne ses på deres programpladser.

Kanalerne skal indlæses igen: Selv om det ville være skønt og ideelt, så kommer de nye kanaler desværre ikke altid ind på tv’et helt af sig selv. Gamle kanaler forsvinder, nye kommer til, og nogle skifter plads. Afhængig af, hvor i landet man bor, sker det enten 21., 22. eller 23. november 2011. Bortset fra TV 2 HD og TV Regionerne, som først kan ses fra 11. januar 2012.
På YouSees hjemmeside kan beboerne finde vejledninger og hjælp til at indlæse deres kanaler igen og andet, som man skal foretage sig for at kunne se tv, som man plejer. Har man en YouSee Boks finder boksen automatisk kanalerne.
Her finder du information om, hvad man skal gøre for at kunne se kanalerne efter 21. november 2011
Indlæs kanalerne igen
Opstart af ledningsomlægningerne ved P.H. Plads er udskudt til februar 09-10-2011
Opstart af ledningsomlægningerne ved Poul Henningsens Plads er udskudt til februar. Den forventede startdato er dog ikke fastsat, men vil blive meldt ud Metroens hjemmeside.
Ledningsomlægningerne er en del af det forberedende arbejde, der går forud for selve stationsbyggeriet. Arbejdet går ud på at flytte de ledninger, der ligger dér, hvor stationsboksen skal være, så naboerne ikke komme til at mangle fx el, gas eller vand, når selve stationsbyggeriet går i gang.
Fra januar bliver TV 2 betalingskanal, men du skal ikke bekymre dig 05-09-2011
Yousee skriver:
"Til januar 2012 går TV 2 over til at være betalingskanal, hvilket betyder, at man skal til at betale for at se kanalen. Men har du kabel-tv fra os, behøver du ikke at gøre noget.
Du kan stadig se TV 2 i alle vores tv-pakker
Du kan ikke længere modtage TV 2 gratis vha. hus- eller stueantenne
Priserne på vores tv-pakker stiger pga. betalingen til TV 2.
Hvorfor bliver TV 2 betalingskanal?
Det er Folketinget med godkendelse fra EU, som har besluttet at lave TV 2 om til en betalingskanal. Ændringen træder i kraft natten mellem 10. og 11. januar 2012. I dag er TV 2 den eneste danske tv-kanal, der er gratis at se.
I 2004 stoppede TV 2 med at modtage licens og har siden kun været finansieret af reklamer. Det er desværre ikke nok, og TV 2’s hovedkanal har haft store årlige underskud. Så for at kanalen fortsat kan lave de gode kvalitetsprogrammer, nyheder, underholdning og sport, som har gjort TV 2 til Danmarks mest sete tv-kanal, har Folketinget vedtaget at indføre abonnementsbetaling. "

Nye priser på vask og tørring 30-08-2011
Fra den 1. oktober 2011 koster en vask 12 kroner per maskine og tørring 40 ører per minut.
Indskuddet forhøjes 15-08-2011
Per 1. september 2011 forhøjes indskuddet til 216 kroner per kvadratmeter. Eksempel: indskuddet til en bolig på 72,6 m2 – før 9000 kroner, efter 1.september 15.681 kroner. Indskuddet indeksreguleres hvert år.
Nye køkkener 08-08-2011
I løbet af sommeren har vi i Afdelingen sat fire nye køkkener i flyttelejligheder med udgangspunkt i råderetsbestemmelserne. Det blev ved et medlemsmøde godkendt, at bestyrelsen kun sætter nye køkkener op, hvis det er for bekosteligt at istandsætte de eksisterende.
Efter skybruddet: Vandskader og mennesker. 24-07-2011

Vandindtrængning fra f.eks kloakker kan give anledning til hurtig og voldsom skimmelvækst. Det er derfor vigtigt med en hurtig indsats for at begrænse skaden. Vandet og fugten kan forårsage skimmelsvamp som kan blive en bombe både for vores gamle bygninger og vores heldbred, hvis vi ikke reagerer prompte. Skimmelsvamp, der opstår af langvarig fugt i bygningskonstruktionerne, kan skabe omfattende ødelæggelser på bygningerne, slimhindeirritationer, ømhed i led, luftvejsinfektioner og allergi hos os mennesker. Skimmelsvamp kan brede sig hurtigt til større områder. Svampen viser sig som grønne, brune, hvide eller sorte pletter, og er mikroskopiske svampe som danner millioner af sporer, der frigøres til luften som pollen med karakteristisk muglugt. Vær opmærksom på, at der kan godt være svamp selvom der ikke lugter af mug. Derfor er det det meget vigtigt at handle resolut og få materialer ud. Det er vigtigt ikke at bære fugtige materialer op i lejligheden, hvor svampen så risikerer at etablere sig.

Udbuddet på "projekt varmt vand blok F" 06-04-2011
Så har Boligforeningen AAB lagt udbuddet på "projekt varmt vand blok F" ud på deres hjemmeside. Udbudsbetingelser vedrører totalrådgivning ved renovering/udskiftning af vandinstallationer samt afløbsinstallationer og forventet renovering af 25 badeværelser. Udbuddet har tidligere været annonceret den 27.1.2011. Dette udbud blev annulleret.
POLITI SØGER GRAFFITI-VIDNER 27-02-2011
Østerbro Lokalpoliti, som efterforsker det grove og omfattende hærværk, der fandt sted i januar mod ejendommens døre, mure og skraldehus, søger vidner og informationer, der kan være relevante for sagens opklaring.
Natten mellem lørdag d. 22. januar og søndag d. 23. januar blev der skrevet graffiti på stort set alle vores opgangsdøre ud mod Stakkesund, Hjortøgade, Langesund, Tåsingegade og Reersøgade. Der er også graffiti på vores husfacader og vinduer, og vores næsten nymalede affaldshus i Langesund. Anvendte graffititags er: "TOES", "TOES CREW", "ANSE".
Har du set noget eller har du informationer i sagen bedes du kontakte Anne Bjørnstrup på abj014@politi.dk eller 3521-5381.
Nu hedder det Boligforeningen AAB 20-10-2010
Navnet Arbejdernes Andels-Boligforening er en saga blot. Foreningen har nu officielt skiftet navn til Boligforeningen AAB. Ændringen fremgår af de nye vedtægter, der blev godkendt ved repræsentantsskabsmødet den 13. oktober 2010.
Samtidigt oplyser AAB, at man har fusioneret med datterselskaberne Smedens Andels Boligforening (SAB) og Kommunefunktionærernes Boligforening (KBF). Dermed kommer AAB til at råde over ca. 18.000 lejemål.
Boligforeningen skriver på dens hjemmeside, at "det er de nye momsregler for ejendomsadministration, der er den direkte årsag til fusionen. Men bag fusionen ligger også et ønske om, at der opnås besparelser ved at være én boligorganisation med en forventning om, at administrationsopgaven kan udføres mere rationelt og dermed billigere.
Fusionen træder i kraft den 1. januar 2011 og Boligforeningen AAB glæder sig til at byde velkommen til SAB og KBF
."

Hvis du vil læse de nye vedtægter findes de HER.
AFDELING 23 ER PÅ FACEBOOK 06-10-2010
AABs Afdeling 23 har haft en hjemmeside siden sommeren 2009. Men nu er afdelingen også kommet på Facebook. Det skete i begyndelsen af oktober 2010.
Meld dig til på den lukkede Facebookgruppe og få en besked, når der kommer opdateringer på hjemmesiden. På den måde kan du holde dig orienteret. Og husk, at fortælle din nabo om Facebookgruppen!

Du kan komme til Facebookgruppen ved at klikke HER. Her kan du  kontakte administrator og bliv medlem af gruppen.


Boligforeningen AAB - Afdeling 23 | Hjortøgade 5. st.th. | 2100 København Ø | Tlf.: 39203534 | afd23@aab.dk