Hvorfor er det så svært at få en bolig?
Det korte svar er, at der er mange flere ansøgere på vores venteliste, end der er ledige boliger. Men sagen er alligevel ikke helt så enkel.
Rammen for, hvordan vi skal leje boligerne ud, og hvilke ansøgere der kan komme i betragtning til vores ledige boliger, fastsættes af regler i almenboligloven, udlejningsbekendtgørelsen og anvisningsaftalerne med kommunerne. Nedenfor er de enkelte udlejningstyper kort beskrevet:
Kommunal anvisning
Efter almenboliglovens § 59 skal hver fjerde ledige bolig stilles til rådighed for kommunerne. I Københavns Kommune er det hver tredje ledige bolig, der skal stilles til rådighed. Det skyldes den aftale, der blev indgået med Københavns Kommune i 2000 omkring hjemfald. Anvisning til kommunen går forud for al anden udlejning. Det betyder, at hver tredje eller fjerde opsigelse i hver af vores afdelinger med det samme stilles til rådighed for kommunen.
Boliggarantibevis
Boliggarantibeviset er en mulighed for, at visse beboere kan flytte med fortrydelsesret. Det giver beboeren fortrinsret på ventelisten til en ledig bolig i den afdeling, beboeren kommer fra, hvis vedkommende senere fortryder sin fraflytning.
Boliggarantibeviset gælder i tre år og koster 900 kr. Hvis et medlem med boliggarantibevis fortryder og ønsker at vende tilbage til afdelingen, skal vi tilbyde medlemmet den første ledige bolig, som svarer til den, medlemmet i sin tid forlod.
|
Ventelisten: anciennitet og fortrinsret
Alle andre boliger lejes ud efter anciennitet på ventelisten. Det er muligt at få fortrinsret på ventelisten, hvis man opfylder en række betingelser.
1. Anden bolig i egen afdeling (intern omflytning).
Beboere, der allerede bor i en afdeling, har efter to års bo-periode fortrinsret til ledige boliger.
Her er et eksempel på intern omflytning
Hanne bor i afdelingen og har ventelisteanciennitet siden den 3. december 1978. Gunnar bor i eget hus og har ventelisteanciennitet siden den 3. december 1949.
Gunnar har længst anciennitet, men Hanne får den næste ledige bolig, fordi hun bor i afdelingen. Hvis ingen i afdelingen har søgt på boligen og accepteret tilbud om boligen, går man videre til næste punkt.
I særlige tilfælde kan skilsmisseramte med børn under 18 år få tildelt en bolig på lige fod med interne i afdelingen, af hensyn til børnene.
2. En anden bolig i en anden AAB-afdeling
Hvis der ikke er ansøgere med boliggarantibevis eller til intern omflytning, har beboere, der allerede bor i en anden af Boligforeningen AAB’s afdelinger – og har boet der i mindst to år – fortrinsret til ledige boliger.
Her er et eksempel på flytning til anden AAB-afdeling
Ida bor i afdeling 99 og har ventelisteanciennitet siden den 3. december 1978. Gunnar bor i eget hus og har ventelisteanciennitet siden den 3. december 1949. Der er en ledig bolig i afdeling 20, som de begge søger.
Gunnar har længst anciennitet, men Ida får den ledige bolig, fordi hun bor i en anden afdeling – og fordi, der ikke er andre ansøgere, som allerede bor i afdelingen eller har boliggarantibevis.
Hvis der ikke er beboere fra AAB’s andre afdelinger, som har søgt på boligen og accepteret tilbud om boligen, går man videre til næste punkt, hvor ansøgere, som ikke allerede bor i AAB, kan komme i betragtning til den ledige bolig.
Bemærk, at modtagerne af boligerne i begge eksempler afgiver deres gamle bolig, idet de tager imod tilbuddet af en ny bolig. Det er blandt andet én af grundene til, at interne beboere kan få fortrinsret. De afgivne boliger skal også tildeles efter ventelistereglerne, og på den måde ender det med, at eksterne på ventelisten også bliver beboere i AAB.
Udlejning til ekstern venteliste – fleksibel udlejning
Almenboligloven åbner mulighed for, at boligorganisationerne indgår aftale med kommunerne om at udleje ledige boliger efter særlige kriterier, jf. § 60. Det har Boligforeningen AAB benyttet sig af i en række kommuner: København, Frederiksberg og Gladsaxe. Det kaldes med et andet ord ’fleksibel udlejning’.
6
Formålet med denne aftale er at styrke beboersammensætningen ved at give fortrinsret til ansøgere, der opfylder nogle helt faste betingelser, som er defineret i aftalerne. Det kan f.eks. være, at der gives fortrinsret til ansøgere i arbejde.
Du kan læse om andre kriterier her: www.aab.dk/Fleksibel-udlejning
|
| |
Kundeservice oplever desværre ofte den misforståelse, at fleksibel udlejning er det samme som kommunal anvisning – eller at ordningen kun gælder for nye medlemmer. Begge dele er direkte forkert. Fleksibel udlejning er for alle medlemmer af Boligforeningen AAB, som opfylder betingelserne. AAB har som den eneste boligforening den regel, at det ikke koster ekstra at blive skrevet op til fleksibel udlejning.
Det vil være for omfattende at beskrive alle trin i udlejningsaftalerne her. Derfor gennemgår vi et eksempel nedenfor, som omfatter de fleste af afdelingerne i Københavns Kommune:
Aftalen om fleksibel udlejning indeholder en beskrivelse af:
1. hvor stor en andel af de ledige boliger (som ikke er anvist til kommunen), der skal lejes ud med fortrinsret til ansøgere, som opfylder bestemt betingelser (fleksibel udlejning). I tilfælde af flere fleksible kriterier aftales det, hvor mange boliger der skal lejes ud efter de forskellige fleksible kriterier. I København går der f.eks. flest boliger via fleksibel udlejning til ansøgere, som er i arbejde.
2. hvor stor en andel af de ledige boliger (som ikke er anvist til kommunen), der skal lejes ud til den almindelige venteliste – d.v.s. medlemmer, som ikke opfylder betingelserne for fleksibel udlejning.
|
Her er et eksempel på fleksibel udlejning
Joachim er førtidspensionist og sat ud af sin nuværende bolig. Han har ventelisteanciennitet siden den 3. december 1949. Alma arbejder som skolelærer og vil gerne flytte til København. Hun har ventelisteanciennitet siden den 3. december 1989.
Der en ledig bolig i AAB’s afdeling 99, og i henhold til aftalen med Københavns Kommune skal den lejes ud til den ansøger på ventelisten med længst anciennitet, som er i arbejde.
Joachim har længst anciennitet, men Alma får den ledige bolig, fordi hun er i arbejde – og fordi der ikke er ansøgere, som allerede bor i en AAB-afdeling eller har boliggarantibevis.
Hvis der ikke havde været ansøgere, som var i arbejde, ville boligen skulle lejes ud til ansøgeren på den almindelige venteliste med længst anciennitet – i eksemplet ville det være Joachim.
Udlejningsaftalerne indeholder også krav om, hvor mange af de ledige boliger der skal lejes ud til almindelig venteliste, dvs. uden fortrinsret for fleksibel udlejning. Hvis dette var gældende i eksemplet ovenfor, ville Joachim få den ledige bolig. Alma kunne også komme i betragtning, men ville først få boligen, når hun havde den længste anciennitet.
|
Har du mistet pusten undervejs?
Bare for at komplicere det så gælder der også nogle meget begrænsede regler for at overdrage boliger, men dem vil vi udelade i denne omgang.
Det er kompliceret stof og desværre ikke så gennemsigtigt, som vi kunne ønske os. Det er derfor, vi anvender IT til at hjælpe os med at tælle rigtigt og leje ud efter de rigtige kriterier. Det ligger os meget på sinde i AAB, at vi lejer ud efter reglerne – og vi anser det for en vigtig opgave at holde styr på det.
De, der i dagligdagen arbejder med at tildele boliger, har et stort ansvar, og da vi kun er mennesker, kan der af og til ske fejl. Det vil vi gerne undgå, og derfor gør vi meget ud af at føre kontrol med om vores system, Bolig 4, tildeler rigtigt.
Hvorfor rykker ansøgerne op og ned på ventelisten?
Vores ventelister rykker sig dagligt i begge retninger, fordi der er medlemmer, som ændrer deres status fra "i bero" til "aktiv" eller omvendt. Som ansøger kan man derfor opleve at rykke ned ad listen i en periode, hvis medlemmer med længere anciennitet end dig bliver aktivt boligsøgende.
Omvendt vil du opleve at rykke op ad listen, hver gang et medlem foran dig tildeles en bolig, fordi vedkommende herefter automatisk fjernes fra ventelisten.
Placeringen på ventelisten kan også variere afhængig af, hvilken afdeling man får tilbudt bolig i. Nogle afdelinger er mere attraktive end andre, og ventelisternes længde er derfor forskellig. Det har også betydning, hvilken type tilbud ansøgeren har modtaget. Som beskrevet ovenfor giver nogle tilbud om ledige boliger fortrinsret til medlemmer, der opfylder bestemte betingelser.
Endelig skal ansøgerne altid huske at svare på tilbud – også hvis de ikke er interesserede i den bolig, de tilbydes. Ellers slettes ansøgerens opnotering i den pågældende afdeling.
Den korte konklusion på denne gennemgang af vores ventelistesystem er denne: Der er flere ansøgere end ledige boliger. Godt 2.600 beboere valgte at flytte i 2011, men over 8.000 er aktivt boligsøgende. Summa summarum er, at vi må bygge nogle flere AAB-boliger!
|
|