Der bygges ...
Modsat den først opførte karre A, der var lukket, var den mindre karre B åben ud mod Tåsingegade. Disse to karreer udgør Afdeling 18.
Karre C og D var ligeledes bygget som åbne, mens E- og F- gårdene blev lukket. Disse fire ejendomme udgør Afdeling 23.
De sidste to karreer i AAB byggeriet er H og I, der ligger på langs af Christiansmindevej. Det er Afdeling 21.
Planen var at der skulle have været bygget et karre til - med bogstavet G - på selve Christiansmindegrunden, men den blev ikke opført af AAB. Den hvide villa Christiansminde stod omkranset af lavtliggende murstensbygninger med forretninger.
I to år - fra 1919 til 1921 - brugte Arbejdernes Andels-Boligforening grunden til dets Malerafdeling som værksted og lager. Senere flyttede Malerafdelingen til Øresundsvej, hvor også de andre grene af AAB's industrielle afdelinger blev samlet.
Afdeling 23s fire fire gårde stod klar i slutningen af 1925 og indflytningen startede den 15. oktober samme år i C-gården.
AABs daværende byggepolitik var karakteriseret af, at afdelingerne skulle være repræsentative for godt solidt håndværk med en arkitektur uden de store udsving og falbelader. Facaderne skulle være røde molersten og med teglhængt saddeltag. Indgangsdøre og trapper skulle ligeledes antyde, at her boede den solide håndværker og gode borger, og dette uanset om man var lavt- eller højtlønnet. Boligforeningens medlemsskare udgjorde et godt udsnit af det københavnske borgerskab, når det var bedst.
Afdelingerne skulle ligesom Afd. 19 på Amagerbrogade være blandt de første af boligforeningens afdelinger, der fik indlagt centralvarme og varmt vand fra opførelsestidspunktet. Men på Østerbro var det dog kun et begrænset antal boliger, der fik indlagt centralvarme og varmt vand. Hovedsageligt de forholdsvis store boliger fik installationerne, og hensigten var formentligt, at også Arbejdernes Andels-Boligforenings afdelinger skulle være et tilbud til de medlemmer af foreningen, der i kraft af deres positioner i samfundet, havde et vist repræsentativt behov.
De andre lejligheder i Afdelingen fik kakkelovne, der først brugte kul og senere petroleum.
Ejendommene havde flere vaskerier og rullerum, barnevogns- og cykelkældre. I gårdene var der træskure til skarnskasser (affaldskontainere), pissoir (!) og redskaber, og der var stativer til at kunne hænge tøj til tørre og banke tæpper (bankestativ). Tøjet kunne dog ikke hænges til tørre når der kom kul til det nærliggende Østre Gasværk fordi kulstøvet kunne flyve rundt i kvarteret.
Boligafgiften pr. m2 udgjorde oprindeligt 10,53 kroner -- per 12. december 1986 var den på 231,76 kroner.
I forbindelse med indflytningerne fik gaderne ved samme lejlighed navnændring: Klingebjerggade blev til Langesund, Rindbygade fik navneændring til Hjortøgade, mens Stakkesund og Strynøgade oprindeligt hed Sønderhogade, og Adolphensgade bliver til Tåsingegade. Den sidste til at få ændret navn var Reersøgade, der hed Vibenshusgade indtil 1931.
På et kort over kvarteret fra 1954 gav Stadskonduktørens Direktorat Afd. 23s to korte gader et lidt anderledes navn – Langesund Passage og Stakkesund Passage. De to passager omtaltes således også i et beslutningsprotokol af Københavns Kommunes Bygge- og Teknikudvalg den 13. oktober 1999.
I dag skiller afdeling 18, 21 og 23 sig ud fra hinanden bl.a. på vinduerne. Mens C, D, E og F gårdene har to fags vinduer med hvide sprosser, havde A og B oprindeligt også to fags vinduer med hvide sprosser. Men en uheldig beslutning i slutningen af 1970erne gjorde, at man fik sat vinduer ind uden sprosser og med en brun vinduesramme
|
Forretningerne
Gennem årene har der været forskellige forretninger i og omkring Afdeling 23.
Oprindeligt var der ni butikker tilknyttet Afdeling 23, mens Afd. 18 havde fem og Afd. 21 tre.
Hvis vi i 1925 stod på hjørnet af Østerbrogade, der dengang hed Strandvejen, og Nyborggade og kiggede på F-gården kunne vi se følgende forretninger (fra venstre mod højre):
I Tåsingegade hang der et skilt ovenover stueetagen ved nummer 2. Strandvejens Køkkenudstyr, lå på hjørnet af Strandvejen og Tåsingegade og havde to butiksruder ud mod Strandvejen, og tre ud mod Tåsingegade. Vinduerne var tæt pakket med porcelæn og glas af alskens slags. Over hoveddøren stod der ”Bing & Grøndahls maage empire til nedsatte priser – ca.1/2 pris. ” På skiltet der stak ud fra ejendommen ”Kgl. Porcelain nedsat 10 procent.”
Siden blev den til Sten Bach, Din Aktive Isenkræmmer og senest Kop & Kande.
|
| |
Forretningerne ...
Ved siden af Strandvejens Køkkenudstyr lå Papir & Kunst, og dernæst Fredby & Co., der på et skilt udenfor forretningen tilbød ”oppresning medens de venter – benklæder 1 kr.” Under skiltet hang der et andet: ”Hatte renses.” I butiksruden stod der, at man brugte den”amerikansk(e) metode” når tøj og hatte blev presset.
Derefter lå en barber og frisør og Aug. Balsløws Farve Tapet forretning, der også solgte linoleum. Lige før opgangen til Strandvej 9 (Østerbrogade 109) var der en blomsterforretning. Efter opgangen var der en butik, der solgte cigarer og Soussa cigaretter, der hørte til blandt de dyreste cigaretter, og blev mest røget af den bedrestillede del af befolkningen. Ved siden af den lå Knud Jensens urforretning (på skiltet står der ”Uhre – briller” som var efterfulgt af Rococo Broderiforretning, og derefter L. Bruun, Viktualieforretning. På hjørnet af Strandvejen og Hjortøgade lå Strandvejens Messe, der hvor Schwarz Living ligger i dag.
Når solen skinnede trak forretningerne deres markiser ud og handlende kunne søge skygge under dem eller træerne, der stod langs med F-gården.
På hjørnet af Stakkesund og Hjortøgade, hvor der i dag ligger en børnehave, var der en bager "Brugsforeningens Bageri" - altså FDB kæden. Forretningen blev taget i brug i 1925 og under Hjortøgade 10 lå der "er kulrum for bageri." I Reersøgade hos Afdeling 18 lå der , blandt andet, en skomager og en VVS forretning.
I Øbrocentret var i tresserne bl.a en købmandsbutik, Friang's Optik, Ruders blomsterhandler og en frisør. Harry Borup stod bag disken i en TV- og radioforretning og solgte vinylplader, mens man kunne få kemisk renset sit tøj hos C. Schleisner/Kilo Rens, der havde til huse i Vesthuset med dampe, der blev ledt ud af bagdøren ud i Langesund.
Før Øbrocentret blev bygget lå der en klynge småskure rundt om Christiansminde ejendommen med en masse små forretninger. Bl.a. havde Harry Borup sin første butik der. Og på bagsiden af Christiansmindegrunden lå der et ismejeri på hjørnet af Langesund og Hjortøgade.
Schous Sæbehus
På Østerbrogade i Strandvejsgaarden - overfor Afd. 21 - lå møbelforretningen Ny Stil (der hvor der i dag er en boghandler) som var ejet af en mand, der hed Marslev og boede i selve ejendommen. På "vores" side af Østerbrogade - i Afd. 21 - lå Schous Sæbehus i halvdelen af de lokaler hvor posthuset lå i mange år. Schous Sæbehus var en landsdækkende kæde der solgte sæbe og ting til personlig pleje: Halex tandbørster, Perletand Tandpasta, hårpomade, ILKA Barbersæbe, læbestift, pudderkvaste, kamme, hårnet, vaskepulver, opvaskebørster, perlekæder og håndtasker. Det var fabrikant Laurits Schou der stod bag de populære sæbehuse og de skød op som svampe i løbet af de første årtier af det 19. århundrede. I 1927 var der ikke mindre end 846 filialer rundt omkring i landet.
Supermarkeder var der også en del af. I begyndelsen blev de kaldt selvbetjeningsbutikker.
Hovedstadens Brugsforening (HB) lå på Jagtvejen ved siden af biblioteketet, der hvor DøgnNetto ligger idag. HB var en af de første selvbetjeningsbutikker. I 1916 bliver Hovedstadens Brugsforening skabt, da 16 københavnske brugsforeninger fusionerer. I 1965 er HB Danmarks største detailhandel. Året efter holder HB 50 års jubilæum med over 400.000 medlemmer og forretninger i mere end 60 byer. Succesen er stor, men HB kunne ikke længere klare de nødvendige investeringer alene, og i 1973 bliver HB og Forenede Danske Brugsforeninger (FDB) slået sammen.
På Østerbrogade, der hvor den lille Irma forretning ligger nu, lå Favør supermarkedet ved siden af sparekassen Bikuben.
På hjørnet af Hjortøgade og Østerbrogade var der en telefonboks. Det var der også på hjørnet af Christiansmindevej og Østerbrogade. I porten til Karre E var der i mange år en mønttelefon som blev flittigt brugt af beboerne før end de selv fik telefon. Afdelingen var tilknyttet Ryvang centralen og telefonnumrene startede i en periode med Ryvang og så et fircifret nummer. Senere blev centralnavnet udskiftet med numre.
|
Tankstationer og bilforhandlere
Siden 1960erne har området været noget af en magnet for den spirende bilisme.
Udover at der i Langesund var en Esso tankstation, der gjorde brug af kældergaragen under Øbro-centeret, lå der endnu en Gulf tankstation på Østerbrogade, overfor karre F, mellem Sions kirken og beboelsesejendommen med Irma (der engang var et supermarked ved navn Favør, og ved siden af lå sparekassen Bikuben).
Og i Strynøgade, Christiansmindevej og Stakkesund holdt der ofte Folkevogne, bl.a. ”den gravide rulleskøjte”, med små trekanter af gummi med numre på taget. Gaderne blev brugt af Skandinavisk Motor Co. (SMC), der havde garage og værksted i det er i dag er et parkeringshus i Strynøgade, til at stille bilerne efter endt reparation eller gennemsyn. Numrene på biltagene skulle hjælpe de ansatte med at finde rundt i de mange biler.
I Øbrocenteret var der en bilhandler, på Østerbrogade havde SMC en Volkswagen forretning, der hvor Irma ligger i dag, og i mange år lå der en bilforretning på hjørnet af Tåsingegade og Østerbrogade. Senest var en Toyota forhandler, men tidligere var det en Jaguar forretning (der siden flyttede til Sankt Kjelds Plads). Der solgtes også biler på Nygårdsvej - lige overfor der hvor Netto ligger i dag.
|
|